Lokalrådsvalg

Der er valg til Sejs-Svejbæk Lokalråd hvert fjerde år

Sejs-Svejbæk Lokalråd blev - ved Sejs-Svejbæk Borgerforenings initiativ - etableret i efteråret 2005 med det ene formål at afholde et rigtigt valg samtidig med kommunalvalget i november 2005. Herefter er det afholdt et direkte valg både i november 2009 og i november 2013. Næste valg er den 21. november 2017.

Der er sidste frist for kandidatopstilling den 21. oktober 2017 - udfyld opstillingsblanketten og send den til Helle Præsius Busk på helle.busk@skolekom.dk. Vi glæder os til at høre fra dig!

Sejs-Svejbæk Lokalråd har udarbejdet en oversigt over de opgaver, der er i forbindelse med valget. Oversigten er præsenteret på et temamøde med de øvrige lokalråd i Silkeborg Kommune den 27. april 2017.

Pr. 1. januar 2014 tiltrådte det tredje valgte lokalråd

I forbindelse med kommunalvalget den 19. november 2013 blev der for tredje gang valgt et lokalråd i Sejs-Svejbæk. Der var 3.047 stemmeberettigede i valgdistriktet. Der var 1.275 personer, som stemte (de afgav 1 eller 2 stemmer jf. vores vedtægter), dvs. en stemmeprocent på 41,8 %. Valget annonceredes i nyhedsbrevet for december 2013. Se medlemmerne.

_________________________________________________________________________________

Pr. 1. januar 2010 tiltrådte det andet valgte lokalråd

Til det andet ordinære lokalrådsvalg den 17. november 2009 var der i alt 2970 stemmeberettigede i valgdistriktet. Der blev afgivet 1177 stemmer, dvs. en stemmeprocent på 39,6 %. Desuden har 5 unge på 16-17 år afgivet stemme, så det samlede stemmetal er 1182 stemmer. Heraf gik de 1077 stemmer (ca. 36,2 % af de stemmeberettigede - eller 91 % af de afgivne stemmer) til de 7 kandidater, der blev valgt, og de 2 suppleanter fik de sidste stemmer.

Medlemmer var: Helle Præsius Busk (formand), Anette Frost (næstformand), Aase I. Madsen (sekretær), Klaus Kirkegaard (kasserer), Kirsten Kristensen, Simon Elkjær Christensen og Karen Lykkegaard. Ingelise Widt udtrådte i 2010, og Kim V. Nielsen afgik ulykkeligvis ved døden.

__________________________________________________________________________________

Pr. 1. januar 2006 tiltrådte det første valgte lokalråd

Til det første ordinære lokalrådsvalg i november 2005 var der i alt 2925 stemmeberettigede (dvs. voksne på 18 år og derover) i valgdistriktet. Der blev afgivet 1787 stemmer, dvs. en stemmeprocent på 61 %. Heraf gik de 1456 stemmer (49,8 % af de stemmeberettigede - eller 81,5 % af de afgivne stemmer) til de 7 kandidater, der blev valgt.

Medlemmer var: Helle Præsius Busk (formand), Svend Poulsen (næstformand), Aase I. Madsen (sekretær), Anette Frost (kasserer), Christian Overdal Aagaard, Poul Mortensen og Maja Gulbæk.